nov
22
2011

Facebook smartphone på vej?

Vi har tidligere set HTC introducere smartphones på markedet som i højere grad en normalt er integrerede med Facebook. Eksempler på dette er HTC Status, HTC Salsa og HTC ChaCha. Rygterne om en decideret Facebook smartphone er dog ved at blusse op igen, og der skulle være tale om en smartphone udviklet af Facebook selv i samarbejde med en producent.

All Things Digital synes at have troværdige kilder der peger på, at rygtet er sandt. Kilderne har oplyst, at Facebook efter nøje overvejelser har valgt at samarbejde med HTC frem for Samsung om at udvikle telefonen. Hvorfor melder historien intet om.

Ydermere vil telefonen være baseret på Android, men i en mere modificeret udgave end vi er vant til; således vil telefonen ikke være prydet af HTC Sense, men en version, hvor Facebooks services er integreret i højere grad. Dermed ser det ud til, at Facebook vil erstatte mange af de preinstallerede Google services med deres egne, og det bliver derudover interessant at se, om Facebooks samarbejdspartner, Microsoft, får en del af kagen med Bing.

Telefonen skulle angiveligt gå under kodenavnet ”Buffy” og er tilsyneladende stadig i de indledende faser, hvorfor der sagtens kan gå over et år før vi får et faktisk produkt at se. Der er i øjeblikket ikke flere detaljer at hente, hvorfor vi må vente i spænding på at høre mere om, hvordan Facebook vil blive integreret med Android, samt at se specifikationer.

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Søg indhold

Anbefal os til dine venner


Annonce